Welcome to our homepage and blog.

Saa sidder vi i Singapore Lufthavn og venter paa at skulle flyve hjem via Bangkok. Vi har faaet adgang til Thai Aiways Lounge, og her er der gratis ubegraenset internet, saa nu faar i lige lidt flere beretninger fra Malaysia. Son lovet lidt billeder fra Perhentian Island, der nok var hoejdepunktet paa vores rejse. Her var vi ogsaa paa den mest fantastiske snorkeltur. I er meget velkomne til at komme forbi og se billederne.

Efter Perhentian Island gik turen til Singapore. Det betoed en godt 17 timer land togtur fra Kota Baruh i det nordlige Malaysia. De foerste timer var da meget sjove, og man kunne se lidt lokalt malaysisk langs ruten. Men paa et eller andet tidspunkt, havde man set det, og der var stadig over 10 timer til bestemmelsesstedet. En lang og smaakedelig tur. Vi var fremme paa vores hotel i Singapore 01.30 om natten. Vi havde startet togturen 6.23. 

 I Singapore har vi saa nydt livet i tre dage. Selvfoelgelig har vi besoegt det beroemte Raffles Hotel, hvor vi fik den obligatoriske Singapore Sling. Den cocktail, som er opfundet i The Long Bar paa the Raffles Hotel af en lokal bartender. Ud over Raffles har vi ogsaa vaeret i flere zoologiske haver, havnerundfart osv. Kan i nu hygge jer rigtig meget derhjemme. Vores fly gaar snart. Vi ses i den danske sommer.

Hej med jer derhjemme. Efter fem dage i paradis paa den malaysiske oe Perhentian, saa er vi nu igen tilbage i hovedlandet og landfast med Jylland. Saa kan det da ikke vaere helt galt. Paa Perhentian Island er internet forbindelse saa langsom og dyr, at brev ville vaere at foretraekke. Derfor den sidste uges tavshed fra os.

Vi er kommet til byen Kota Kahru taet paa graensen til Thailand. I morgen tidlig klokken 6.23 skal vi med toget fra Kota Bahru til Singapore. 16 timer gennem den malaysiske jungel. Derfor bliver denne hilsen heller ikke saa lang, og i faar heller ingen billeder, men de er i oevrigt ogsaa kun til at blive misundelige over - billeder altsaa. Strandene paa Perhentian Island var kridhvide, vandet turkisblaat og med en sigtbarhed paa op til 15-20 meter. Vi ikke lavet andet end at snorkle og kigge paa en masse farvestraalende fisk. Det er altsaa bare fagre nye verden, der aabner sig, naar man kigger under boelgernes overflade. Korellernes farver var som malet paa stenene. Desuden fik vi ogsaa lige svoemmet med et par skildpadder af den store slags. Det vil sige en god meters penge over skjoldet.

Lige nu sidder vi saa paa en lille netcafe, hvor ejeren sidder og skraaler med paa en malaysisk hit-sang. Det lyder rigtig skidt, man han er helt klart imponeret over sine egne vokal-kundskaber. Det er vi ikke. Haaber vi kan give jer lidt mere, naar vi kommer til Singapore, hvor de er lidt mere gavmilde med de gode og hurtige internetforbindelser.

Saa er vi kommet til Cameron Highlands. Det er det malaysiske hoejland og vi bor i cirka 1500 meters hoejde, og vejret har indtil nu vaeret ret ustabilt. Dog stadig ingen tvivl om, at vi er taettere paa Ekvator end hjemme i Skandinavien. En smule fugtigt og 25 grader. Vi havde bestilt hotel hjemmefra, fordi det er nationale helligdage i Malaysia for tiden. Det var klogt. Det hotel vi bor paa er nemlig udsolgt nu, og alternativet havde vaeret smaa backpacker lejligheder, og det er vi lidt for magelige til. Til gengaeld kan man ikke klage over vores hotel Century Pines Resort i Tanah Rata. En af tre byer i Cameron Highlands.

Cameron Highlands er kendt for sin store the- og jordbaerproduktion. Intet af det producerede the er til eksport, fordi malayerne drikker det hele selv. Hele omraadet er daekket af endeloese raekker af thebuske, der bliver klippet hver 3. uge. Indonesiske kommer til Malaysia for at hoeste theen. Det bedste af dem tjener cirka 500 kroner on ugen, og de er her i 3 aar, inden de tager hjem til Indonesien igen. I kan tro vi fik den helt store indfoersel i theens rejse fra mark til kop.

Ud over the, saa fik vi ogsaa set en raekke store jordbaerproduktioner. Hernede dyrker de dem ikke ude paa markerne, som hjemme, men i stedet i store drivhuse, og saa faar man ellers udleveret en saks, saa man selv kan gaa og klippe dem af, som man gerne vil have. De smager nu naesten stort set som dem derhjemme.

Trafikken hernede er et helt kapitel for sig selv. Som tidligere naevnt, saa er vi lige midt i en malaysisk hoejtid, og det ser ud som om, alle dem med biler er koert til Cameron Highland. En tur i morgentrafikken fra Ringsted til Raadhuspladsen er vand i forhold til det her. Vi er laenge over det punkt, som vi derhjemme ville kalde for et trafikalt sammenbrud. Det kan sagtens tage halvanden time at koere fem kilometer i bjergene, og folk goer stort set, som det passer dem. Naar man saa krydre det med, at alle vil samme sted hen, saa kan i selv forestille jer, hvordan det er.

Kan i nu hygge jer derhjemme. I morgen rejser vi til Perhentian Island. Saa staar den rigtig paa badeferie. Dog vil vi gerne have bedre vejr end her i Cameron Highlands. Her til eftermiddag har det regnet og tordnet, saa man skulle tro det var loegn. Derfor havde vi ogsaa tid til at opdatere vores blog. Hvordan det kommer til at gaa internetmaessigt ude paa de smaa oeer, ved vi intet om, saa der kan altsaa gaa en uges tid, foer i hoerer fra os igen.

Saa er det blevet tid til en rigtig soed, lille og romantisk historie fra Malaysias hovedstad Kuala Lumpur. Den foerste aften vi havde i byen, moedtes vi med Inas veninde og tidligere kollega, som tilfaeldigvis var paa studietur i Malaysia paa det tidspunkt. Efter aftensmad gik vi op i den roterende rastaurant, som der var paa hendes hotel. Her spillede et par malaysiske musikere lidt tilfaeldigt britisk og amerikansk popmusik. Og pludselig mens vi sidder og nyder en drink den foerste aften paa vores bryllypsrejse, saa begynder forsangeren, at synge Shania Twains “From This Moment On”. For dem der har glemt det, saa var det den sang, som kirkesangeren fremfoerte i kirken til vores bryllup. Hun sang dog ikke helt saa godt, som kirkesangeren i Storvorde Kirke, men det var alligevel et dejligt oejeblik.

Hej med jer derhjemme. Her er vores foerste hilsen fra Malaysia. Samtidig er dette her formentlig det sidste billede, hvor vi ikke er solbraendte. Billedet er taget i Kastrup Lufthavn, mens vi ventede paa Thai Airways Jumbojet.

Her er den saa. Kan i se de smaa vinduer bag cockpittet. Der skulle vi sidde. Man ved bare, at det tegner godt, naar man bliver vist op paa flyverens foerste sal for at finde sine pladser. Efter tre retters menu og cognac til dessert, saa faldt vi i soevn. 10 timer og 20 minutter senere mellemlandede vi i Bangkok.

Bangkoks nye lufthavn er over 450 meter lang og 250 meter paa den anden led. Det ligner et kaempe rumskib inden i, og specielt Ina synes, der var rigtig langt at gaa fra en flyver til en anden. Vi naaede det dog uden problemer. Ved middagstid den 30. maj ankom vi til Kuala Lumpur.

Kuala Lumpurs varetegn er de mere end 450 meter hoeje tvillingetaarne Petronas Towers. Petronas er Malaysias statslige olieselskab, og chefen for hele foretagende har kontor paa de tre oeverste etager. Etage 84, 85 og 86. Man kan som almindelig turist ikke komme helt til tops. Kun til den saakaldte Skybridge, der sidder mellem de 2 taarne i 185 meters hoejde. En ganske glimrende udsigt.

Ja vi nyder livet i Malaysias hovedstad Kuala Lumpur. Bor paa et OK hotel i den arabiske bydel. Det er centralt midt imellem alle de vigtigste ting i byen. Kuala Lumpur er absolut multikulturel. Indere, kinesere, arabere, og malayer i en stor paerevaelling. Ved ikke om de ogsaa diskuterer ghettoer hernede, men det lader ikke til at vaere det helt store problem. Hver bydel sit saerpraeg og sin charme.

13 kilometer uden for Kuala Lumpur ligger Batu Caves. Nogle helt enorme drypstenshuler, som er hellige for hinduer, og her valfarter de til til diverse hoejtider. Der er naesten 300 trin op til grotterne, og paa trappen og inde i grotterne er der masser af aber, der har fundet ud af, at turisterne tit giver en bid broed. Vi tog en lokal bus ud til hulerne.

Her til aften har vi vaeret rigtig kulturelle og vaeret ude og spise malaysisk, paa et sted, hvor der ogsaa var traditionel malaysisk dans. Det var en spaenende oplevelse og maden var skam glimrende. Altid spaendende at proeve noget nyt, selv om der ikke var sovs og kartofler. I morgen rejser vi videre fra Kuala Lumpur til Cameron Highlands. Det malaysiske hoejland smaa 4 timers koersel med bus herfra. Ha det godt derhjemme.

Kaerlig hilsen
Ina og H-C Lauritzen

Her kommer til at ligge indlæg om mit arbejde som journalist.

Her kommer der til at stå kommentarer til store sportsbegivender i 2007.

Her kommer der til at stå noget om vores rejse til Malaysia

Så er hjemmeside og weblog sat i søen. Foreløbig er det bare på prøvestadiet